
Feriehus ved Gøttrup Fiskepark kan lejes gennem "Sol og Strand" – læs meget mere her.
Dejligt, stort feriehus i træ, bygget i 2004, med en helt utrolig beliggenhed helt ned til Danmarks vel nok største Put & Take sø. Et rent eldorado for lystfiskere samt dem, som ønsker at tilbringe deres ferie i smuk natur og rolige omgivelser.
Til huset hører stort åbent terrasseareal med havemøbler. Indvendigt er der malede trævægge og gipslofter. Gulvene er dels belagt med klinker, dels med træ og dels med tæpper. Dejligt badeværelse med gulvvarme og bruseniche.
Det flotte køkken med gulvvarme er kombineret med opholdsstuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, varmluftovn og komfur med keramiske kogeplader. I den store opholdsstue, hvorfra der er panoramaudsigt over søen finder I brændeovn, DVD-afspiller og TV med parabol (digital). Husets sovepladser fordeler sig på 3 værelser; 1 med dobbeltseng og 2 med hver 2 enkeltsenge.
Desuden 2 sovepladser på en dobbelt sovesofa i opholdsstuen. Af yderligere udstyr kan gratis, trådløs ADSL-internetforbindelse (computer skal medbringes), vaskemaskine og fryser nævnes (står i et depotrum). Der er installeret energibesparende varmepumpe. Til de mindste feriegæster findes der barneseng og høj barnestol.
Huset ligger mellem Vesterhavets skønne strande og den milde Limfjord.
|